Gyldne minder fra 1930’ernes Broadway

»This will be our golden age. Welcome to the club of fun.«

Konferencier Stéphane-Gilles Guihard tager munden fuld og bringer i sin syngende velkomst publikum direkte fra natkabaretmenuens limemarinerede tun, langtidsstegte okseryg med kartoffelterrin og mandelkage med lakridssauce tilbage til 1930’ernes gyldne kabaret-tider på Broadway.

På tidsrejsen ledsages han af den skønne og smukt syngende Lorelyne Foti, som har optrådt på en lang række varietéer og kabareter rundt om i Europa og medvirket i forestillinger som ”Spillemand på en tagryg”, ”Askepot” og ”Mamma Mia”.

Med sange som ”Anything Goes”, ”I got rythm” og ”Putting on the Ritz” bliver der sendt klare hilsener til datidens store hitmagere Cole Porter, George Gershwin og Irvin Berlin. De to sangere sætter sammen med Rios Dancers en smuk ramme for showet.

De stepper, danser swing og charleston – som engang blev anset for at være umoralsk og provokerende – men som i Hermans er en pikant og fin rød tråd gennem hele showet.

Afklædt dans

De smukke og prangende fjer- og perlekostumer overlader meget lidt til fantasien, og dansen kunne lige så godt være hentet i parisiske natklubber som Moulin Rouge, Lido Paris og César Palace Paris. Den afklædte dans bliver dog aldrig anmassende eller vulgær, men forbliver yndefulde pauser mellem de øvrige kabaretnumre.

Konstantin Mouraviev lægger forsigtigt ud, men ender med at lave halsbrækkende akrobatik i et stort hjul.

Yndefuld er også den portugisiske Kimberly Lester, som i sit nummer forener orientalsk dans og artisteri. Med fødder og hænder er hun ikke blot i stand til at holde mange bolde i luften. Hun har også et glansnummer, hvor hun liggende formår at få flere bolde til samtidigt at bevæge sig opad på en specialbygget ”stige”. Her demonstrerer hun, at hun som fjerde generation i en artistfamilie kan noget ud over det sædvanlige.

Aarhus Festuge

Natkabaret

  • The golden age of cabaret kan ses i Hermans i Tivoli Friheden hver dag frem til den 3. september.
  • Billetter koster 305-705 kr. og kan købes via aarhusfestuge.billetten.dk.
  • Kategori A, B og C er inklusiv en trerettersmenu.
  • Spisning fra kl. 18.30. Forestillingen begynder kl. 20.30 og slutter kl. 22.30.

Det samme gælder to ungarske kraftkarle Golden Power, som af Stéphane-Gilles Guihard bliver præsenteret som to levende græske statuer. Som sådan kommer de også til syne i spotlyset.

De to guldbelagte herrer i speedoes formår at ophæve hinandens tyngdekraft i deres hånd-til-hånd kraftpræstationer – alt sammen i et nedsat tempo, som må gøre de forskellige formationer og figurer endnu vanskeligere. Deres overlegne fysik og perfektion har da også ført til flere priser ved Cirkus Festivalen i Monte Carlo.

Fra de parisiske natklubber byder natkabareten på luftakrobatik af Elodie Lobjois, som laver et fint akrobatik-nummer i en ring højt hævet over Hermanns scene. Et nummer, som er skræddersyet til Aarhus Festuge, men som måske virker lidt simpelt og savner lidt overraskende elementer.

Klovneartisten Konstantin Mouraviev optræder også med en ring – et stort hjul – men han formår at få mange spøjse situationer ud af sin optræden ved at tilføre komik, så publikum både forundres og ler.

Elodie Lobjois har haft stor succes på de parisiske natklubber, men optræder med et luftnummer skræddersyet til nat kabareten.

Faktisk har natkabareten i år en overvægt af komiske indslag. F.eks. den russiske ballonartist Victor Minasov, som bliver opslugt af sin kæmpeballon. Crazy-humor, som dog er set før – bl.a. i Zirkus Nemo – men alligevel er et sjovt indslag.

Kabaretens Gøg og Gokke

Variationerne over parkonstellationen – den arrogante og den lille undertrykte – er mange og trækker en lige linje helt tilbage til stumfilmens Gøg og Gokke. Men komikerparret Andrey Jigalov and Fred giver konstellationen nyt liv. De er natkabaretens gennemgående klovnefigurer og høster da også store bifald på relativt enkle plots – bl.a. kampen om en karamel. Fred som den undertrykte figur, som konstant udfordrer den store og autoritære lederskikkelse, bliver hurtigt publikums yndling. Modsat sin partner udmærker han sig ved at have selvironi, og han viser sig også at have et stort komisk repertoire at trække på.

Andrey Jigalov and Fred er kabaretens Gøg og Gokke, men tilfører den velkendte parkonstellation nye facetter.

Mens Rios Dancers afslører megen nøgenhed og ret små stykker beklædning, formår Duo Minasov til gengæld på kort tid at vise hele garderoben frem.

De to mestre i forvandlingsskunst leverer formentlig nogle af verdens hurtigste kostumeskift. Et-to sekunder og kjolen har nyt snit og er skiftet fra rød til grøn. Sådan bliver det bare ved og ved, og publikum hensættes i forundring. Et nummer i absolut international topklasse.

Årets natkabaret er samlet set en storslået forestilling med koreografisk elegance, sang, artisteri og klovnerier. Den er også bare bryster, bare numser – og bare god underholdning. Stærkt af danseren og koreografen Nicolas Deschaux, som sammen med Nancy og Michel Rios har formået et finde de internationale artister og den fine sammensætning, som skaber den ægte varieté-stemning.

Satire: Gensidigt samtykke inden politisk kritik

Pia Olsen Dyhr (SF) har en plan, der skal gøre det mere trygt at deltage i den offentlige debat i Danmark. Hun mener nemlig, at megen politisk kritik går langt over folks grænser, fordi den kritiserede ikke har givet sit samtykke til at blive angrebet.

»Politisk kritik kan være rigtig spændende, gensidigt udbytterigt og sågar sjov, men det kræver, at begge parter er indforståede med det,« siger hun og fortæller, at hun på ingen måde anfægter værdien af at forholde sig kritisk:

Med ord eller kropssprog

»Jeg mener naturligvis, at kritik er en væsentlig og god ting for demokratiet, men der er intet til hinder for, at man sikrer sig, at det foregår i en god og gensidigt tryg atmosfære.«

Derfor har SF nu lanceret et forslag om, at begge parter i en politisk debat “via kropssprog eller eksplicit samtykke” skal erklære sig indforståede med, at der fremsættes politisk kritik. Flere har anført, at det vil kræve en form for skriftlig kontrakt, men det mener Pia Olsen Dyhr ikke.

»Naturligvis behøver man ikke ligefrem udfærdige en kontrakt. Det handler om at opfange de signaler, som man sender undervejs i debatten,« siger hun og fortsætter:

»Hvis jeg nu siger, at Venstres forslag om SU-besparelser har en voldsom social slagside, og jeg kan se, at Jakob Engel-Schmidt begynder at græde, så er det jo tydeligt, at han slet ikke er med på at blive kritiseret. Men hvis han derimod svarer, at SF’s forslag om obligatorisk skolemad er protostalinisme, så er der et tydeligt, gensidigt samtykke.«

Skal spørge løbende

Hun mener også, at forslaget fremmer en kultur, hvor man løbende sikrer sig, at modparten fortsat er indforstået med at blive kritiseret, og hun siger:

»Selvom man står i Debatten hos Clement, er der altså intet til hinder for, at man lige stopper op og eksempelvis spørger sin modpart: ”Er du helt okay med, at jeg nu fremsætter et vitriolfyldt, ætsende angreb på både din person og dit menneskesyn?”, inden man fortsætter.«

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Debat: Bevar Midtbyklubbens lokaler

Kære byråd!

På onsdag skal I beslutte, om I vil lukke Midtbyklubbens lokaler på Nørre Allé, eller om I vil lytte til forældre, børn, unge, ledelse og medarbejdere. Vi håber, I vil lytte til os, og at I også ser, at lokalerne på Nørre Allé er uundværlige for børn og unge i vores kvarter. Vores skole har desværre ikke mulighed for at bygge nye kvadratmeter og skabe et spændende nyt klubmiljø på matriklen. Alle klubbens lokaler vil skulle fungere som undervisningslokaler. Fraflytning vil være et tab for fritidsmiljøerne i både klub og sfo i vores skoledistrikt. Men det vil også være en belastning af undervisningsmiljøet på skolen, da det vil skabe støj og uro på gangene. Et tab for kvarterets børn og unge

Vi oplever allerede, at sfo’en ikke har meget plads, og at det er svært at få adgang til hal, køkken og musiklokaler, da de bruges af udskolingen og af fritidsbrugerne. Hvis lokalerne fremover også skal deles med klubben, vil det gøre problemet større. Skolegården er lille. Sfo’en kan lige være der, men skal den deles med klubbens unge, så bliver det trangt, og det trygge miljø omkring de yngste børn vil blive udfordret.

For de unge vil det være et tab af et unikt ungdomsmiljø, et sted med spændende værksteder, sportshal, køkken m.v. Lokalerne er en oase med skæve vinkler, frirum og plads. Det er særligt vigtigt i vores kvarter, hvor de fleste bor i lejligheder, og hvor der ikke er mange mødesteder. I udkanten af Aarhus er der ofte samlende aktiviteter omkring idrætsanlæg og sportsklub, det findes ikke i vores del af midtbyen. Der lægges op til, at alle lokaler, som klubben skal benytte, også er undervisningsrum. Så de unge vil ikke kunne præge klubbens rum og skabe et ungemiljø, som de føler ansvar og ejerskab overfor. De vil fremover være inde i klasselokaler. Det gør det svært at skabe et miljø, som samler på tværs af årgange og ikke mindst på tværs af skoler. I dag bruges Midtbyklubben af elever fra både Samsøgades Skole, Elise Smiths Skole og Laursens Realskole, det gavner sammenhængskraften i vores kvarter.

I de seneste år er samarbejdet mellem skole, sfo, klub og foreninger blevet udbygget pga. skolereformen og nye ledelsesmæssige tiltag, som vi støtter op om. Midtbyklubbens lokaler bruges i skoletiden og giver mulighed og plads til anderledes undervisningsformer. Klubben er også et udflugtssted for sfo’en, hvilket er guld værd, nu da Thunøgården og Børnenes Hus er sparet væk. Udenfor klubbens åbningstid bruges klubben også af foreninger og især af kvarterets dagtilbud. Dagtilbuddene har også mistet Børnenes Hus. Mange af kvarterets børn kender klubben allerede før, de kommer i skole.

Vi skaber ikke bedre ”rum til leg og læring” i vores kvarter ved at presse alting sammen på Samsøgades Skole, hvor der i forvejen mangler plads. Der skal udvikles, ikke afvikles spændende miljøer for børn og unge, også i vores kvarter.

Debat: Kære energiminister: Fej venligst først for egen dør!

For alle, der arbejder i fjernvarmebranchen som ansat personale eller som bestyrelsesmedlemmer, er det åbenlyst, at du som energiminister har et problem: Du er bagud med dit arbejde. Måske for at lægge slør over det har du bestilt, betalt, fået leveret og endelig nu også offentliggjort en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey.

Først det du er bagud med – jeg kan nævne tre punkter:

En frivillig energispareaftale mellem ministeriet og fjernvarmebranchen m.fl. udløb d. 31/12 2015. Der er ikke forhandlet en ny frivillig aftale. Du har forlænget aftalen ind i 2016, selv om du erkender, at den ikke længere dur. Og kan man ensidigt forlænge en aftale mellem to parter? Få det på plads – du er otte måneder bagud.

Grundbeløbet, som kraftvarmeværker får, fordi de skal være parate til at levere el, bortfalder den 31. december 2018. Det medfører prisstigninger på 4-5.000 kr. pr. familie, der får varmen leveret fra disse værker. Ændringen kræver store omstillinger og investeringer – og det er der nu kun to år til at planlægge og implementere. Få det på plads, så rammerne for fremtiden er kendt. Du er et år bagud.

Danmark er i gang med en grøn omstilling, og det er varmeværkerne også. Vi har teknologien til at gøre Danmark ”grøn”, men skatter og afgifter hindrer en fornuftig brug af de kendte muligheder, f.eks. brug af store varmepumper, der kan udnytte langt mere overskudsvarme. Få det på plads, så vi får gode rammebetingelser og kan slippe de teknologiske muligheder fri. Du er bagud, men kan nå det endnu.

Og så tilbage til McKinsey-rapporten. Det er allerede dokumenteret, at rapporten er fuld af fejl. Ikke kun sludrefejl, men også forståelsesfejl. Men den er jo også skrevet af konsulenter, som ikke har kendskab til branchen, og som ikke har søgt oplysninger om, hvordan fjernvarmeværker virker. Men det værste er, at rapporten også bliver brugt til at afskaffe tanken om, at andelshaverne (forbrugerne) selv kan eje deres varmeværk i et a.m.b.a.-selskab. I stedet vil du lade ejerskabet overgå til en privat investor. Det er der ingen grund til. Det nuværende ”hvile-i-sig-selv”-princip holder pengene og besparelserne hos forbrugerne. Drop den rapport, fej for egen dør, og få det på plads, du allerede er bagud med. Så kan vi nemlig komme videre!

Debat: Spar på indkøb, men ikke på undervisning

Studiestart er lige om hjørnet for de 66.439 nye studerende på en videregående uddannelse. Det er 1.000 flere studerende end sidste år ifølge tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

De studerende begynder på uddannelser, hvor kvaliteten er ramt af besparelser. Flere af landets universiteter har allerede været igennem fyringsrunder, nedskæring på undervisning eller nedlæggelse af uddannelser.

Men besparelser på universiteterne behøver ikke være ensbetydende med kvalitetsforringelse på uddannelserne. Der er et stort potentiale for at sikre besparelser via bedre indkøb og dermed sikre høj kvalitet på uddannelserne.

Indkøb af varer og serviceydelser er en stor udgiftspost. For landets otte universiteter udgør indkøb samlet set mellem 5,5 og 6,8 mia. kr. pr. år. Prokuras erfaringer viser, at landets universiteter ofte kan spare 10-15 pct. på indkøb, hvis indkøb bliver optimeret. Universiteterne bør arbejde med tre forhold.

Uddannelsessektoren kan opnå store gevinster ved at tænke indkøb på tværs af de enkelte institutioner.

For det første skal universiteterne få et klart mandat til at sikre besparelser fra topledelsen, forskere og andre beslutningstagere. For det andet skal der være fuld transparens om, hvor mange penge der bruges, af hvem og hvordan, samt at alle indkøbsaftaler rent faktisk anvendes. For det tredje skal universiteterne tænke på totalomkostningerne ved indkøb – ikke kun den laveste pris. Ofte kommer størstedelen af besparelserne ved eksempelvis optimering af sortiment og politikker, der udfordrer det historiske behov, strategiske udbud, der tager afsæt i totalomkostningerne, reduktion af administrative besparelser via bedre processer og ved bedre incitamentsmodeller, som understøtter anvendelsen af indkøbsaftaler.

En 10-15 pct.s besparelse på indkøb giver en årlig besparelse på mellem 550 mio. kr. og 1 mia. kr. Det betyder, at universiteterne kan opnå en besparelse større end de 300 mio. kr., som regeringen lægger op til, at de videregående uddannelser skal spare – uden kvalitetsforringelser i undervisningen af de studerende.

Rabat gennem storkøb

Hvis uddannelsessektoren i fremtiden skal finde yderligere besparelser uden kvalitetsforringelse af undervisningen, skal indkøbsafdelingerne være et centralt værdicenter. Uddannelsessektoren kan opnå store gevinster ved at tænke indkøb på tværs af de enkelte institutioner og puljeindkøb, som man for eksempel ser det med Amgros, der gennemfører udbud af lægemidler og indgår kontrakter for offentlige hospitaler i Danmark.

En tilsvarende institution i uddannelsessektoren vil gøre det muligt at skabe besparelser i de indkøbskategorier, hvor der er synergi på tværs af universiteterne. I praksis skal en sådan institution primært tage hånd om udbud og indkøbsaftaler, men også sikre en totaløkonomisk betragtning af indkøb og støtte uddannelsesinstitutionerne i implementeringsfasen.

En sådan institution bliver ikke til ud af den blå luft. Det kræver fremadsynede kræfter i uddannelsessektoren, og at man fra politisk hold sætter en ny og ambitiøs kurs for indkøbsafdelingerne i uddannelsessektoren.

Regeringen dropper nulvækst: Poster 22 milliarder i offentligt forbrug

Venstre-regeringen lægger i deres 2025-plan op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procentpoint i 2025. Positivt tegn fra Venstre, mener DF.

Screening for livmoderhalskræft virker sandsynligvis

Al forskning peger på, at screening for livmoderhalskræft virker – spørgsmålet er hvor godt.

Sundhedsstyrelsen retter pjece om screening for tarmkræft

Sundhedsstyrelsen er blevet kritiseret for at overdrive effekten af tarmkræftscreening og retter nu informationspjece.

Ringberg: Løkke holdt nytårstale i utide

Vi mangler endnu at høre regeringens svar på, hvordan Danmark kan blive 65 milliarder kroner rigere i 2025, siger DR’s politisk analytiker Jens Ringberg.

Regeringen vil sende Banedanmark på slankekur

Ifølge regeringens finanslovforslag kan der spares 50 millioner kroner i 2017 hos Banedanmark.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami